Beautiful Boy

 
Tidligere vist
Felix van Groeningen, USA 2018, 120 min.
Medvirkende: Steve Carell, Timothée Chalamet, Maura Tierney, Christian Convery m.fl.
Filmen vises med danske undertekster

Nic er 18 år, ved at færdiggøre high school, og i gang med at forberede sig på at starte på college.

På overfladen er han en helt almindelig dreng, men i hemmelighed har Nic eksperimenteret med stoffer siden han var 12 år gammel. Da han prøver metamfetamin for første gang, går Nic på kort tid fra at være teenager til dybt afhængig stofmisbruger. Hans far, David, er rådvild og må konfrontere sin egen del af ansvaret i sønnens misbrug, og starter en sej kamp sammen med sin søn for at finde en vej ud af mørket.

Oscarnominerede Steve Carell ('The Big Short', 'Foxcatcher') og Timothée Chalamet ('Call Me by Your Name', 'Lady Bird') spiller far og søn i en hudløs ærlig skildring af afhængighedens dybe afgrund og hvordan det påvirker en hel familie. Sidstnævnte blev Golden Globe-nomineret for sin præstation.

Filmen er baseret på biografierne 'Beautiful Boy' af den virkelige David Sheff og 'Tweak: Growing Up on Methamphetamines' af sønnen Nic Sheff, og er instrueret af Felix van Groeningen, som stod bag den Oscarnominerede 'The Broken Circle Breakdown'.

Filmen har premiere i GLORIA d. 17. januar 2018

* * * * * "'Beautiful Boy' ses og føles som en ekstremt vigtig film om sit emne. Den er følelsesladet, men hverken melodramatisk eller sentimental" Politiken

* * * * * "En stor filmoplevelse" Jyllands-Posten

* * * * * "Timothée Chalamet har i den grad fortjent en Oscar" Cph Culture

* * * * * "En smuk og stærk film" Alt for damerne

* * * * * "Barskt, hjertevarmt, empatisk og realistisk drama" Femina

* * * * * "Rørende og gribende" Magasinet KBH

* * * * "Ualmindeligt vellavet, velspillet og helt igennem overdådig at kigge på" Filmselskabet, P1

* * * * "Timothée Chalamet og Steve Carell er fremragende" Soundvenue

* * * * "Hjerteskærende" Filmmagasinet Ekko

* * * * "Stor anbefaling" Go' Morgen Danmark, TV2

* * * * "Absolut seværdig" Nordjyske Stiftstidende

* * * * "Steve Carell og Timothée Chalamet bærer dramaet stærkt hjem" Filmskribenten

* * * * "Det er med garanti en film, der giver stof til eftertanke" CinemaZone

* * * * "Skuespillet er vanedannede godt" Radio NOVA

* * * * "Absolut rørende og medrivende" BT Metro

* * * * "Steve Carell og Timothée Chalamet’s kraftpræstationer overskygger alt andet i dette gribende og autentiske drama" Cinemaonline.dk

* * * * "Steve Carell og Timothée Chalamet spiller hjerteskærende godt" Kinosaur

* * * * "Stærk præstation af Steve Carell" Moovy

* * * * Filmmagasinet Nosferatu

* * * * Filmpuls

* * * * City Lights Filmblog

* * * * Jysk-fynske medier

* * * * Magasinet Liv

"Fremragende film" Information

"En bevægende skildring af faderlig afmagt" Weekendavisen