CPH PIX 2018

 
Tidligere vist
CPH PIX kører i perioden 27. sep. til 10. okt. 2018

Danmarks største spillefilmfestival er tilbage! Den 10. udgave af CPH PIX løber af stablen fra d. 27. sep. til d. 10. okt. og Gloria Biograf er selvfølgelig med.

Siden den første udgave i 2009 har CPH PIX indtaget de københavnske biografer for at give et alsidigt blik ind i filmkunsten med de nyeste og modigste film, der ellers ikke finder vej til de danske biografer. Og i år bliver bestemt ingen undtagelse! Med alternative mainstream-film og solide arthouse-titler, men også med udfordrende og udsyrede kunst- og genrefilm, er der film for enhver smag - og rigtig mange af dem kan opleves i Gloria Biograf.

Billetter kan købes her: www.gloria.dk/billetter

Læs mere om hele festivalens program her: www.cphpix.dk

CPH PIX kører i perioden 27. sep. til 10. okt. 2018

7/10 kl. 15 An Evening with Beverly Luff Linn
Jim Hosking, der gav os 'The Greasy Strangler', er tilbage med en ret skør og helt meningsløs komedie med sækkepibe, dårlige parykker og gammel, rusten kærlighed.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=386&strHeader=cphpix

7/10 kl. 17 Funan
De Røde Khmerers folkefordrivelse og massemord skildres i denne rystende og samtidig billedsmukke prisvinder af en animationsfilm om en families flugt fra det brutale regime og deres kamp for at blive genforenet med deres 4-årige søn.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=536&strHeader=cphpix

7/10 kl. 19 And Breathe Normally
At få asyl i Island synes nærmest umuligt, og det er nu heller ikke noget afrikanske Adja drømmer om, men hun er stuck. Singlemoren Lara er det samme, og på forunderlig vis finder flygtningen og den nyudklækkede lufthavnstolder hinanden i det topaktuelle, helhjertede drama, der tør være politisk.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=394&strHeader=cphpix

7/10 kl. 21.15 The Cannibal Club
Den aristokratiske logekultur er degeneret til en kannibalklub, hvor de superrige brasilianske mænd spiser deres tjenestefolk. Metaforen er så tyk, at den er til at skære i, og det er generelt svært at finde en social kritik i årets program, der er mere underholdende end her. Vises med danske undertekster.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=391&strHeader=cphpix

8/10 kl. 17 Jimmie
En dybt empatisk film, der vender verden, som vi kender den, på hovedet: Der er krig i Sverige, og en far og søn må flygte ned gennem Europa. Med et smukt, impressionistisk filmsprog oplever vi, hvordan flugten ser ud fra barnets perspektiv.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=389&strHeader=cphpix

8/10 kl. 19 Blind Spot
Filmet som et one-take, der viser et dramatisk nedslag i en piges og hendes forældres liv. Tilgangen gør, at vi bliver mere end almindeligt involveret i en fortælling, der med voldsom effekt sætter spørgsmålstegn ved, hvor godt vi kender dem, vi holder allermest af.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=537&strHeader=cphpix

8/10 kl. 21.15 Ruben Brandt, Collector
Tempoet er forrygende højt i denne animationsfilm om en psykolog, der i sine drømme hjemsøges af karakterer fra kendte kunstværker. Tegnestilen er surrealistisk og kunstreferencerne flyder til højre og venstre, mens filmen formår at inkorporere både action-, thriller- og film noir-elementer.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=540&strHeader=cphpix

9/10 kl. 17 Dany
Den belgiske komiker François Damiens tager røven på almindelige mennesker, der uforvarende optages med skjult kamera, mens Damiens i rollen som forbryderen Dany udsætter dem for grænseløs og tåkrummende adfærd. Det er pokkers underholdende!
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=527&strHeader=cphpix

9/10 kl. 19 Keep Going
Samuel er blevet smidt ud af skolen, og nærmest i desperation tvinger hans mor ham på ridetur gennem Kirgisistan, hvor familien har rødder. Imens beskyldninger og skyldfølelse forpester luften mellem mor og søn, åbner de kirgisiske landskaber sig for nye udfordringer - og nye indsigter.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=512&strHeader=cphpix

9/10 kl. 21.15 Murder Me, Monster
Det begynder som en krimi, men en ubehagelig mystik spreder sig langsomt ud over den argentinske ødemark som en tæt tåge. Surrealistiske hændelser opstår, mens detektiven Cruz, som en anden Dale Cooper, eftersøger den mand (eller det monster?), der efterlader kvindelig på stribe.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=421&strHeader=cphpix

10/10 kl. 17 Ray & Liz
'Ray & Liz' består af rekonstruerede episoder fra instruktørens egen opvækst med en dysfunktionel familie i industribyen Birmingham. Filmen balancerer flot mellem socialrealistisk og surrealistisk drama i nikotingule farver og hele tiden på kanten af abstraktion.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=465&strHeader=cphpix

10/10 kl. 19 El Angel
Carlitos er en velklædt middelklassedreng med uskyldigt engleansigt og store krøller. Og så er han også Argentinas mest berygtede seriemorder. I denne farverige og velfortalte biopic nikkes der anerkendende til både Tarantino og Scorsese.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=438&strHeader=cphpix

10/10 kl. 21.15 Genesis
En coming-of-age fortælling om to papsøskende, som tager deres første spæde skridt ind i kærlighedens voksne og dobbelttydige rækker. Instruktøren udviser en Nils Malmros-lignende præcision for at skildre unge menneskers komplicerede sind.
https://www.cphpix.dk/program/detail?progr_id=530&strHeader=cphpix