Kære far

 
Vises nu
Johan Löfstedt, Sverige 2017, 91 min.
Medvirkende: Dokumentar
Filmen vises med danske undertekster

Bjørn og hans søstre bor alle stadig i den lille by de er vokset op i. Kort efter deres fars død, finder de videohilsner fra ham, som får dem til at tage deres liv op til overvejelse. Bjørn gør nu noget han aldrig før havde turdet; han starter en læseklub på sit værksted. For pludseligt synes Vilhelm Mobergs over 50 år gamle roman ”Min tid på jorden” hyperaktuel i Bjørns eget liv. Selv søstrene begynder at se livet med nye øjne. Var det virkelig sådan her livet skulle være? Og er det stadig en mulighed at gøre noget ved det?

Johan Löfstedts spillefilmsdebut KÆRE FAR er i allerhøjeste grad en personlig fortælling. Instruktørens familie er både bag og foran kameraet. Hans morbror og mostre, mor og morfar, ja, hele slægten spiller rollerne som sig selv i denne fiktive historie om to af vor tids største rædsler: døden og det, at tale foran an en forsamling. Manuskriptet har Johan Löfstedt skrevet med sin partner Anna Potter og hans bror, Nils Petter Löfstedt, er filmens fotograf. Resultatet bliver en følelse af forstærket virkelighed, ikke mindst da instruktøren effektivt benytter sig af familiens eget billed- og videomateriale fra arkiverne på Super 8 og VHS, for yderligere at forstærke det som er ægte.

Johan Löfstedt har selv tidligere udforsket grænselandet mellem dokumentar og spillefilm i de populære og kult-dyrkede Konspiration 58, om at VM i fodbold i 1958 aldrig fandt sted, samt stumfilmsdokumentaren Kometen, som poetisk skildrer hvordan jorden gik under i et meteornedslag i 1960erne. I KÆRE FAR er han mere personlig og nær, og tager fat om livets dramatik med virkelige mennesker, midt i en flygtig og finurlig hverdag.

Filmen har premiere i GLORIA d. 19. oktober 2017

* * * * * “Gennem det meste af ‘Kære far’ sad jeg og smilede gennem tårer” DR K

* * * * * “..en rørende, morsom og sand film - både præmissen og udførelsen i Johan Löfstedts 'Kære far' er fremragende." Jyllands-Posten

* * * * “..man bliver klogere” Politiken

* * * * “..en ordentlig ræv bag øret til slut, og sådan går man glad ud af biografen efter en film om fobi og død." EKKO

* * * * “Et meget direkte indblik i en almindelig familie og samtidig en tydelig kunstnerisk konstruktion. Auto-doku-drama-fiktionen kan lidt endnu og viser med denne milde formfætter, at faderopgøret kan tages med kærlighed. Sverige er sgu en fremmed planet. FilmZ