Suspiria

 
Kommer snart
Luca Guadagnino, USA/Italien 2018, 152 min.
Medvirkende: Chloë Moretz, Dakota Johnson, Tilda Swinton, Mia Goth m.fl.
Filmen vises med danske undertekster

Et mørke spreder sig i et berømt dansekompagni. Et mørke, der opsluger truppens kunstneriske leder, Madame Blanc (Tilda Swinton), en ambitiøs ung danser, Susie (Dakota Johnson), og en sørgende psykoterapeut. Nogle vil overgive sig til mareridtet, andre vil endelig vågne op.

Luca Guadagnino der instruerede 'Call Me by Your Name' står bag 'Suspiria', en visuelt enestående nyfortolkning af Dario Argentos klassiske horrormesterværk fra 1977. Frontmand for Radiohead, Thom Yorke, debuterer som filmkomponist med et dragende og sanseligt score.

'Suspiria' er et dramatisk, stemningsfuldt og særdeles æstetisk gys. Guadagninos nyfortolkning breder sig ud i større tematikker end forgængeren og byder på mere kropslig rædsel, samt en langt mere snigende skræk end den konventionelle gyserfilm.

Filmen har premiere i GLORIA d. 15. november 2018