Sweet Dreams

 
Vises nu
Marco Bellocchio, Italien/Frankrig, 2016, 134 min.
Medvirkende: Bérénice Bejo, Valerio Mastandrea, Fabrizio Gifuni
Filmen vises med danske undertekster

Den italienske mesterinstruktør Marco Bellocchios filmatisering af Massimo Gramellinis selvbiografiske bestseller Fai Bei Sogni, kredser om dybe følelsesmæssige ar efterladt af en dysfunktionel familie og uforløst moderlig kærlighed.

Kun 9 år gammel mister Massimo pludseligt og voldsomt sin mor, og det får afgørende indflydelse på resten af hans liv. Han bliver en dygtig journalist, men er rastløs og skifter fokus fra fodbold til krigen i Bosnien og er ude af stand til at knytte sig til andre. Indtil den dag han møder kvinden, der tvinger ham til at gøre op med fortiden.

Den italienske skuespiller Valerio Mastandrea har hovedrollen og hans kvindelige modstykke bliver spillet af Bérénice Bejo, der senest har været aktuel i det franske skilsmissedrama Efter kærligheden. Filmen blev vist på Directors’ Forthnight i Cannes sidste år.

Filmen har premiere i GLORIA d. 24. maj 2017

Kilde: Filmbazar