Tårnet

 
Kommer snart
Mats Grorud, Frankrig 2018, 74 min.
Medvirkende: Romina Adl Kasravi, Mikhalis Koutsogiannakis, Aissa Maiga, Mohamed Bakri, Morad Hassan mfl.
Filmen vises med danske undertekster

Den franske animationsfilm 'Tårnet' handler om den 11-årige palæstinensiske pige Wardi, som bor med hele sin familie i den flygtningelejr, hvor hun er født og opvokset.

Wardis oldefar Sidi var en af de første, der flyttede ind i lejren efter at være blevet fordrevet fra sit hjemland i 1948, og en dag giver Sidi nøglen til sit barndomshjem til Wardi.

Den unge pige antager nu, at oldefaren har mistet alt håb om at vende hjem, og hun begynder derfor at lede efter sin oldefars tabte håb i flygtningelejren, hvor hun samler familiens minder, generation efter generation.

'Tårnet' fortæller på en overraskende humoristisk og ny måde om Israel-Palæstina-konflikten og det palæstinensiske folks tragedie, og om, hvordan vi mennesker formår at skabe en meningsfyldt hverdag i en verden af kaos.

Premiere 4. apr. 2019
Filmen har premiere i GLORIA d. 4. april 2019