The Handmaiden

 
Tidligere vist
Park Chan-Wook, Sydkorea 2016, 144 min.
Medvirkende: Min-hee Kim, Jung-woo Ha, Jin-woong Jo m.fl.
Filmen vises med danske undertekster

'The Handmaiden' en episk og gudesmuk fortælling fyldt med spænding og kærlighed fra mesteren Park Chan-wook, der tidligere har instrueret mesterværket 'Old Boy'.
I 1930'ernes Japansk-besatte Korea bliver pigen Sookee ansat som tjenestepige til den Japanske rigmandsdatter Hideko, som lever et tilbagetrukket liv på en stor landejendom med hendes dominerende onkel. Men Sookee har en hemmelighed. Hun er i virkeligheden en tyv, som arbejder for en svindler, der håber at Sookee kan hjælpe ham med at forføre Hideko, så han kan få del i familieformuen.
Men ikke alt går som man regner med i Park Chan-Wooks episke fortælling om intriger, bedrag og seksuel forblændelse.

'The Handmaiden' deltog ved Cannes Film Festival og har høstet store anmeldelser fra de internationale filmkritikere.

Baseret på bogen "Fingersmith" af Sarah Waters

Filmen har premiere i GLORIA d. 27. april 2017

* * * * * * "En sjældent overdådig filmoplevelse" Filmland, DR

* * * * * * "Filmoplevelser fås simpelthen ikke bedre end det her" Cinemazone:

* * * * * "Malerisk mesterhåndværk med erotisk suspense" Politiken

* * * * * "så mange underholdende og udspekulerede overraskelser, at det er lige før hovedet begynder at summe fornøjeligt" Berlingske

* * * * * "Man kan ikke undgå at tænke på Hitchcocks 'Rebecca' (1940), 'Notorius' (1946) eller Cukors 'Gaslight'(1944)" Jyllands-Poster

"Ikke en fod bliver sat forkert [...] En noget nær mesterlig film"