The Sisters Brothers

 
Tidligere vist
Jacques Audiard, USA 2018, 120 min.
Medvirkende: Joaquin Phoenix, John C. Reilly, Riz Ahmed, Jake Gyllenhaal m.fl.
Filmen vises med danske undertekster

Scenen er sat i 1850’ernes vilde vesten, hvor brødrene Charlie (Joaquin Phoenix) og Eli (John C. Reilly) Sisters arbejder som håndlangere for en tvivlsom og magtsyg gangster, kendt som Kommandøren. Folk ved, at når the Sisters Brothers melder deres ankomst, så falder der hoveder. Det er også hensigten, da Kommandøren sender dem på jagt efter guldgraveren Hermann Kermit Warm (Riz Ahmed), der angiveligt skylder ham penge. Til at hjælpe sig har de privatdetektiven John Morris (Jake Gyllenhaal), men da Morris’ vej krydser Warms, kommer han i tvivl om opgavens legitimitet – ikke mindst da Warm introducerer ham for sin potentielt indbringende opfindelse. Og så er spillet pludselig fuldstændig åbent.

’The Sisters Brothers’ er baseret på Paul DeWitts prisvindende roman af samme navn og er en film om broderskab, håb og maskuline idealer i forandring i en gryende moderne verden.

Instruktøren Jacques Audiard har tidligere stået bag anmelderroste film som ’Smagen af rust og ben’ og ’Profeten’, og har her lavet sin første engelsksprogede film.

Filmen har premiere i GLORIA d. 27. juni 2019

* * * * * "Dybt original film" Filmmagasinet Ekko

* * * * * "Medrivende" Berlingske

* * * * * "Sort humor og et kærligt glimt i øjet" Alt for damerne

* * * * * "Roadmovie højt til hest" Nordjyske

* * * * * "Tankefuld western om liv, død og familiekærlighed" Ordet

* * * * "Phoenix og Reilly er forrygende i overraskende øm western" Soundvenue

* * * * Politiken

* * * * Jyllands-Posten

* * * * BT

"Humor er der masser af. Især den kulsorte af slagsen" Information