Vold

 
Vises nu
Christina Rosendahl, Danmark 2017, 76 min.
Medvirkende: Dokumentar

Vold - i kærlighedens navn. 33.000 kvinder bliver årligt udsat for partnervold. 2000 af dem kommer på krisecenter. Nogle af dem på det københavnske krisecenter Danner, der har plads til 18 kvinder og 18 børn. I filmen møder man fem forskellige kvinder, der bor på Danner. De er alle fem forskellige steder i deres proces med bryde ud af en voldelig relation. Nogle af kvinderne har boet på krisecentret i få måneder. Andre i mere end et år. Tre af kvinderne flytter ind på krisecentret sammen med deres børn.

Bag de trygge mure og i samtaler med socialrådgiverne og psykologerne samler de fem kvinder kræfter og finder styrken til at rejse sig igen. Her bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og får hjælp til at bryde ud af det voldelige forhold, der sendte dem på krisecenter. For mange af dem er især den psykiske vold den, der er sværest at lægge bag sig.

Mødre og børn har trukket sig tilbage på deres værelser, alt er stille. Nattevagten tjekker, at alle døre er låst, og de frivillige, der har taget imod dagens opkald på nødtelefonen, kan pakke sammen. Selvom der er roligt bag de beskyttende mure i krisecentret, er livet for beboerne præget af et følelsesmæssigt kaos af frygt for fremtiden, sorg - og for nogle - en længsel efter den tabte kærlighed. En livsfarlig kærlighed i vis navn, volden mod dem bliver begået. Dag for dag, skridt for skridt arbejder personalet tålmodigt med at hjælpe kvinderne med at bearbejde oplevelserne og genopbygge deres selvtillid, så de kan skabe et nyt liv for dem selv og deres børn - uden vold.

Filmen har premiere i GLORIA d. 2. november 2017

* * * * * “ROSENDAHL FORTÆLLER SIN STÆRKE HISTORIE UDEN BRUG AF HVERKEN UDRÅBSTEGN ELLER LØFTEDE PEGEFINGRE” BERLINGSKE

* * * * * “EN OPLØFTENDE HISTORIE, SOM KAN GRIBE SELV DEN KOLDESTE SKID OM HJERTET” ORDET

* * * * * “FILMEN ER ET LAVMÆLT SKRIG EFTER FRIHED, ET INSISTERENDE HÅB OM ‘ALDRIG IGEN’”
MAGASINET KBH

* * * * * “HOLDER EN SOBER OG AFDÆMPET TONE, DER NÆSTEN KUN FÅR DEN TIL AT VIRKE ENDNU STÆRKERE” EKSTRA BLADET

* * * * * “VISER VOLDENS SPIND – MEN OGSÅ VEJEN TIL AT SLIPPE UD AF DET” MOOVY

* * * * * “DET ER LIVSBEKRÆFTENDE AT OVERVÆRE, HVORDAN DE GÅR FRA UDVISKET SELV- TILLID TIL NYVUNDEN SELVRESPEKT” FILMMAGASINET EKKO

* * * * * “SOM PUBLIKUM SIDDER MAN TILBAGE MED EN FØLELSE AF TOTAL BEUNDRING” JYLLANDS-POSTEN

* * * * “PÅ UNIKT BESØG HOS DANNER, HVOR MOR ER I SIKKERHED” POLITIKEN

* * * * “STILFÆRDIG FORLØSENDE DOKUMENTARISME” SOUNDVENUE

* * * * “ROSENDAHL BEHANDLER EMNET RESPEKTFULDT OG LYTTENDE” FILMSELSKABET

* * * * “NÆRVÆRENDE OG RELATERBART” FILMMAGASINET NOSFERATU

* * * * “BEVÆGENDE OG OPRØRENDE” KRISTELIGT DAGBLAD