CPH PIX 2017 I GLORIA - uge 2

PIX uge 2 i GLORIA ser således ud. Se meget mere om filmene på linket til PIX’ omtale.

5/10 kl. 19.00 Pop Aye

Vi anbefaler varmt ‘Pop Aye’, der tager den populære coming of middle age-genre til et højere elefantniveau, når to ronkedorer (mand og elefant) begiver sig på vej mod barndommens land.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=99

5/10 kl. 21.15 Soldiers. Story from Ferentari - Mød instruktøren!

Ghetto-love! Antropologen Adi og krejleren Alberto mødes i Bucharests romaghetto og sød musik opstår. Men homokærlighed er ikke just populært i machomiljøet, som lægger autentisk ramme til Ivana Mladenovics varme, udfordrende og humoristiske debut.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=274

6/10 kl. 19.00 Menashe

I Brooklyns strengt jødiske miljø slås den dvaske, men knuselskelige alenefar Menashe for retten til at se sin søn. En uortodoks amerikansk indie fra et ultra-ortodoks samfund.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=127

6/10 kl. 21.15 Good Manners

Kan vi friste med et brasiliansk LGBT-varulve-horror-eventyr med et par sangindslag? Nej Good Manners er ikke sådan at blive klog på, det er en smuk og underfundig lille kamæleon af en film, som slipper væk fra én, hver gang man tror man har indfanget den.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=169

7/10 kl. 15.00 Ice Mother - Den tjekkiske ambassade giver en øl inden filmen starter! Så kom allerede kl. 14.30

Hana lærer at slippe fri fra sine to hyperegoistiske sønner, da hun møder Brona og hans venner, som er vintersvømmere, bohemiske og tilbagelænede. Generationer slås om at forstå hinanden i dette senopblomstringsdrama, som er befriet for sentimentale klichéer.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=156

7/10 kl. 19.00 Daphne

Den ca. 30-årige Daphne, som har et caféjob hun er ret ligeglad med, som stadig fester og horer som en teenager, og som ikke lader nogen komme hende for nær, tvinges til forandring efter at hun redder en kioskejers liv, da han stikkes ned under et røveri.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=129

7/10 kl. 21.15 My Entire High School Sinking Into the Sea

Nej, titlen lyver ikke, det er lige præcis hvad der sker. Så nu er gode dyr rådne. Har vennerne Dash og Assaf mon held til at redde deres skolekammerater fra den synkende skude og blive dagens helte i skysovs? Få syn for sagen i denne absurde komedie, der er katastrofefilmens svar på ‘Breakfast Club’.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=13

7/10 kl. 23.00 Mutafukaz

Tegneserieskaberen Guillaume “Run” Renard har filmatiseret sine egne albums og resultatet er hyperstiliseret og hyperpotent fransk animé - en dystopisk og flabet action-affære, der lander som et velfortjent cirkelspark lige midt i solar plexus på den gode smag.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=112

8/10 kl. 15.00 Oblivion Verses - Mød instruktøren!

Har alle ret til en rigtig begravelse? Latinamerikanske og magisk realistiske ‘Oblivion Verses’ finder sted i et land præget af politiske forbrydelser og er en poetisk hyldest til alle, der kæmper for at vise de fremmede respekt - også når de er døde.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=170

8/10 kl. 19.00 Samui Song

Alt leveres i gennemført blæret stil i ‘Samui Song’, der nærmest har et klassisk Hitchcock-plot i en eksotisk thailandsk setting, frydefuldt speget og forfriskende excentrisk. Pen-Ek Ratanaruang er tilbage i topform 20 år efter sin debut.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=171

8/10 kl. 21.15 The Endless

Der er lurende Lovecraft-horror i skovene og bjergene i Benson-Moorhead-parrets nye og meget personlige The Endless, hvor to brødre vender tilbage til den kult de er flygtet fra for ti år siden, kun for opdage, at fortiden ikke altid er helt, som man huskede den.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=107

9/10 kl. 19.00 The Desert Bride

Kom med på en charmerende sensommer-romance, båret af den varme ørkenvind, der smyger sig om personerne, gløden der langsomt tændes i 54-årige Teresas øjne, og den stille elegance i billederne, der giver en perfekt balance mellem form og indhold.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=140

9/10 kl. 21.15 Lemon

‘Lemon’ er en hudfletning af selvfede hvide mænd, instrueret af en sort kvinde. Hendes virkelige mand spiller skuespilleren Isaac i filmen, og parret får sammen rusket godt op i fordomme og stereotyper i en historie, der bare bliver sjovere og sjovere.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=134

10/10 kl. 19.00 La familia

I Caracas farligste slumkvarter gælder det om at blive voksen så hurtigt som muligt. Autentiske ‘La Familia’ udforsker et anstrengt forhold i udvikling mellem en forhærdet søn og en stædig far, der tror på ærlighed frem for slummens tillærte macho-attitude.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=139

10/10 kl. 21.15 Hagazussa - A Heathen's Curse

Hagazussa er en dybt melankolsk, ordfattig og knugende stemningsfuld heksegyser om en ung kvindes sociale udstødelse og paranoia i de østrigske alper i 1500-tallet. En hedensk, seksuelt ladet pendant til sidste års horroroverraskelse 'The Witch'.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=204

11/10 kl. 19.00 Muskelsvindler - Mød instruktøren!

Et umage bekendtskab udfolder sig på en tragikomisk rejse gennem Østeuropa i denne vedkommende roadmovie om tilværelsen i kørestolshøjde.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=197

11/10 kl. 21.15 A Sort of Family

Argentinske Diego Lermans fængslende nye drama følger en stålsat kvinde, mens hun kæmper sig vej gennem en labyrint af korruption og tvivlsom moral for at beholde sit adoptivbarn.

http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=196