’Thelma’ Joachim Trier er stærkt tilbage

Kan du huske den stærkt forfriskende ‘Reprise’ som sparkede norsk film i gang i Danmark tilbage i 2007? Det var Joachim Trier. Det var også ham som lavede det gribende mesterværk ‘Oslo, 31. august’. Nu er han tilbage med ‘Thelma’ som flere anmeldere mener er den bedste skandinaviske gyser siden den uforlignelige ‘Lad den rette komme ind’ af Tomas Alfredson. Kom i GLORIA og se selv.

Efter 'Reprise', 'Oslo. 31. august' og 'Louder Than Bombs' krydser Joachim Trier ubesværet over i et overnaturligt univers, der både vil pirre 'Skam'-fans, genre-aficionados og alle dem, som holder af Triers hævdvundne eksistentielle dramaer. Eili Harboe spiller den unge Thelma, der er vokset op i et kristent hjem på landet, men nu skal finde sig til rette i Oslo, hvor hun både skal forholde sig sin videre uddannelse, sit gryende begær og et nyt liv, hvor hendes indre brydninger og konflikter pludselig antager skræmmende fysiske former. Alt sammen iscenesat med Triers vanlige tæft for personinstruktion og troværdige karakterer - og også her skrevet frem i selskab med makkeren Eskil Vogt, der med 'Blind' demonstrerede, at han er en mesterinstruktør i sin helt egen ret.

* * * * * “BEDSTE SKANDINAVISKE GYS SIDEN ‘LAD DEN RETTE KOMME IND’.” Kim Skotte, Politiken

* * * * * ”FORUROLIGENDE OG SMUK FILM OM FORNÆGTELSE AF IDENTITET OG BEGÆR.” Michael Lind, BT

* * * * * ”POETISK SENSIBILITET, FORTÆLLERMÆSSIG FINESSE. IKKE BARE GOD, MEN BRILLANT.” Jeppe Krogsgaard, Berlingske

”EN MODERNE GOTISK FORTÆLLING, EN SANSELIG FILM OM AT FINDE SIG SELV SEKSUELT OG ET MESTERLIGT KABINET AF EFFEKTER.” Bo Green Jensen, Weekendavisen

* * * * * ”EN FASCINERENDE THRILLER, DER SENDER DIN HJERNE PÅ OVERARBEJDE. TIL DIG, DER ... GYSER MED FRYD.” Sara Ferreira, LIV

* * * * * “VÆKKER MINDER OM BÅDE INGMAR BERGMAN, CARL TH. DREYER ... SKAM OG FUCKING ÅMÅL.” Daniel Skov Madsen, Kinosaur

* * * * * ”STÆRK OG FORUROLIGENDE DOBBELTHED. SMUKT OG VILDT KVINDELIGT POWER-THRILLERDRAMA!” Bettina Nielsen, Magasinet KBH

* * * * * * ”STOR FILMKUNST. EN BETAGENDE OPLEVELSE.” Adib Scott Schmidt, Kulturbunkeren

* * * * * Ekstra Bladet

* * * * * Go’ Morgen Danmark

* * * * * Cinemazone

* * * * * Magasinet LIV