'Tyrannosaur' - Stærk, rørende og intens

I dag er der premiere på 'Tyrannosaur' som får fantastiske anmeldelser. Filmen er instrueret at Paddy Considine og i hovedrollerne spiller Peter Mullan og Olivia Colman helt fænomenalt godt.

* * * * * "En af årets stærkeste film. Imponerende helstøbt værk - Filmen er afsindigt godt fortalt, helt stringent og uden unødvendigheder", Sophie Engberg Sonne, Politiken

* * * * * * "..imponerende - en aldeles gribende historie", Anne Sørensen, Nosferatu

* * * * * "Råt, usentimentalt og stærkt bevægende", Niels Lind Larsen, B.T.

* * * * * "De to hovedrolleindehavere lyser op som fyrtårne midt i håbløsheden. Debutant-instruktøren Paddy Considine forfalder aldrig til drama-klichéerne og hurra for det !Jeg var totalt opslugt af den håbløshed og indestængte vrede, der gennemsyrer hele samfundet i filmen.." Maria Månson, Filmselskabet på DR K

* * * * * "..et uafrysteligt bud på fremragende britisk socialrealisme. Sublimt spil", Ekstra Bladet

* * * * * "Olivia Colman ... er noget af en åbenbaring i rollen som Hannah. Det er lige før, hun overstråler den garvede Peter Mullan, der ellers er kendt for sit træfsikre og eminente spil... og han tilfører rollen noget hjælpeløst dæmonisk, som er fantastisk dragende.", Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten

”Fornem britisk socialrealisme - Der er ingen nemme løsninger. Mullan og Colman spiller Joseph og Hannah, så man tror dem - Filmen handler om ikke at være et offer. Den er prunkløs og lydefri på én gang.", Bo Green Jensen, Weekendavisen

* * * * * "..meget barsk, meget smuk..", Thomas Borgstrup, Filmz

* * * * * "..ætsende realisme - dyster, dragende og dundrende kompromisløs - vrider dit hjerte ud af halsen..", Ana Janic, KultuNaut

* * * * * "..ikke mindre end brilliant - fremragende skuespil." Nikolaj Sonqvist, Cinema Online

Læs mere om Tyrannosaur