Stjerneregn over 'Hushpuppy'

Det magiske mesterværk 'Hushpuppy' har premiere i dag, og de danske anmeldere er aldeles betagede. Der er masser af 6-stjernede ovenud begejstrede anmeldelser. Men det fortjener 'Hushpuppy' også fuldt ud, og anmelderne har virkelig fundet de store roser frem.

* * * * * * "Dybt original... en regulær filmisk vision. Noget nær mirakuløs. En film, jeg vil gå gennem ild og vand for" Kim Skotte, Politiken

* * * * * * "En original, magisk og vedkommende fabel, der taler til både hjerne, hjerte og sanser. »Hushpuppy« er rå og vild energi, blandet med stille magi, orkestreret med imponerende sikker hånd. En aldeles fremragende start på filmåret 2013" Louise Kidde Sauntved, Berlingske

* * * * * * "En sjælden perle som man kun oplever et par gange i sit liv. Banebrydende film på skyhøjt plan. En total filmoplevelse som stimulerer alle ens sanser. Jeg vil opfordre alle til at forære sig den smukkeste gave man nogensinde kunne forestille sig og se dette mesterværk" Yu Mei Long, OnFilm

* * * * * * "Årets film. En livsbekræftende fabel og et filmisk festfyrværkeri... et sansemættet mesterværk" Claus Christensen, Filmmagasinet Ekko

* * * * * * "Et betagende mesterværk. En næsten naturstridigt blændende præstation... blæst omkuld af denne bogstavelig talt fabelagtige blanding af bjergtagende billeder, magisk poesi og apokalyptiske syner. Kan gå hen og blive årets største filmoplevelse. Hvis man overhovedet har det mindste tilovers for mediet, er det her en af de film, man SKAL se" Henrik Queitsch, Ekstra Bladet

* * * * * * "Lille mirakel. Man kan dårligt ønske sig en mere velvalgt begyndelse på (film)året" Niels Lind Larsen, B.T.

* * * * * * "En åbenbaring af en film. Et enormt inspirerende livsstykke. Man bliver næsten genfødt af at se den" Per Juul Carlsen, DR Filmland

* * * * * * "Fænomenal... helt unik og modig" Ann Lind Andersen, Go' Morgen Danmark - TV2

* * * * * * "Filmen emmer af magi. Historien om Hushpuppy er gribende og dybt original. Filmåret 2013 har fået en fantastisk begyndelse" Rune Bruun Madsen, Cinemaonline

* * * * * * "Forunderlig. En af filmsæsonens uforglemmelige oplevelser" Cphculture

* * * * * * "En vidunderlig fabel. En sjælden smuk og rørende rejse" Sandra Holm, Nosferatu

"Slår gnister... En billedfest og en af de mest originale barndomsskildringer, der er set i hele filmhistorien" Bo Green Jensen, Weekendavisen

"Vidunderlig... En film langt ud over det sædvanlige. Der er helt enkelt ingen undskyldning for ikke at komme af sted til årets første (og måske bedste?) forrygende oplevelse på det store lærred" Eva Novrup Redvall, Information

Kom ind i GLORIA og få en uforglemmelig oplevelse.

Læs mere om Hushpuppy