Architecton

Flere tusind års arkitekturhistorie er vævet sammen i Kossakovskys visionære storfilm, der næsten uden dialog - men med billeder så skarpe som flintesten og en lydside så massiv som en kugledyne - er en cinematisk totaloplevelse. Få filmskabere laver så visionære film som Victor Kossakovsky (‘Gunda’, ‘Aquarela’). Hans helt nye storfilm, der havde premiere i hovedkonkurrencen på årets Berlin filmfestival, er en cinematisk undersøgelse af flere tusind års arkitekturhistorie. Fra de to tusind år gamle ruiner af tempelbyen Baalbek i Libanon til de sønderskudte boligblokke i Ukraine, og helt ned i de geologiske lag, hvor civilisationens byggesten bogstaveligt talt kommer fra. ‘Architecton’ er et imponerende smukt, billedfilosofisk studie og nærmest dialogløst værk i den episke skala. Men der er også plads til et besøg hos den italienske arkitekt Michele de Lucchi, der nænsomt og eftertænksomt anlægger en nøje tilrettelagt, symbolsk stencirkel i sin have sammen med to håndværkere. For civilisationer kommer og går, og heller ikke vor egen moderne tid er immun overfor katastrofer, hvad end de er naturlige eller menneskeskabte. ‘Architecton’ sender tankerne på himmelflugt og er en film, der fremfor alt skal opleves i biografen.