Diamanti

En filminstruktør har samlet alle sine yndlingsskuespillerinder for at lave en film om dem, men ved ikke rigtig selv, hvordan den skal forme sig, før en gammel talemåde giver det indlysende svar, at klæder skaber folk. Omdrejningspunktet for filmen om filmen er alle disse skønne kvinder, som i det store hus med de mange vidunderlige kjoler hver har sin egen historie at berette ikke uden rivalisering men sammenholdet evident for ikke blot trivslen men kreativiteten udi hvert eneste kostume frem til den definitive skønhedsåbenbaring. Udenfor står mændene som den livgivende nødvendighed men ikke nødvendigvis sikre ballast, diamanterne sommetider vejes af efter, så de funkler og stråler klarest. Handlingen udspiller sig i 1970’ernes Rom for at blive rundet af i et – næsten – tomt hus mange år senere.

Tyrkisk-italienske Ferzan Özpetek fik stort europæisk gennembrud i 1997 allerede med sin første film fra helt egen hånd “Det tyrkiske bad”, som også blev en gevaldig succes i de danske biografer. Få år senere kom “Vinduet overfor” og allerede før denne “Familiebilleder”, der hver især går på opdagelse i de bånd, der binder os mennesker sammen. På samme facon tager Özpetek os i sin nye film med ind i et helt hus fuldt af diamanter, nogle uslebne mens andre er rundet af mange års slid.