TUSIND SOLE – Misericordia

I Misericordia, Alain Guiraudies syvende spillefilm og seneste mesterværk, befinder vi os i en flække i det fransk-occitanske område Aveyron. Det er efterår, dæmringstime, bladene er faldet, mulden er fugtig, svampene gror. Jérémie (Félix Kysyl) er vendt tilbage til sin hjemby for at deltage i bisættelsen af sin tidligere chef, landsbyens bager. Han indlogerer sig hos chefens enke, Martine (Catherine Frot), til stor gene for Vincent, enkens søn, Jérémies gamle ven (Jean-Baptiste Durand). Det er ikke til at tyde præcist, hvad Jérémies hensigter er, eller hvad han forestiller sig, at hans tilbagevenden skal opnå. Queerness har altid været det naturlige afsæt for Guiraudies film, og i Misericordia er det takket være uvisheden om Jérémie, at Guiraudie kan fremmane et flersidigt begær i sine billeder. Et begær, der kan modulere og antage mange former. Filmen er befolket af elskværdige arketyper (abbeden, enken, bonden, politimanden, flakkeren), som Guiraudie tilfører nyt liv ved at lade dem vise andre sider af sig selv, når det skumrer og natten falder på.

Alain Guiraudie er en underskovens filmskaber. I film efter film trænger hans kamera ind i de sydfranske skovområder for at finde det sted, hvor begæret kan få frit løb. Buske, krat og grene udgør en sammenviklet vegetation, som karakterer kan gemme sig bag, blive en del af, afskærme sig fra omverden med. Det er også et sted, hvorfra de kan lure. Hvorfra de kan iagttage andre uden selv at blive iagttaget (så vidt de ved i hvert fald). Og et sted hvor nogle ting kan gro, og andre ting kan dø. En organisk vækst, en begyndende fordærvelse.

Misericordia betyder barmhjertighed. En rammende titel. For Guiraudie synes barmhjertighed at være en essentiel kvalitet, som rækker dybere end blot tilgivelse. Det vedrører snarere det at forstå andre hinsides enhver moral. Det at række ud til andre. Det at indkredse sit eget og andres begær samtidig med, at man slipper det hele frit. Guiraudie fremskriver denne filmverden med humor og krystallinsk klarhed. Han forcerer hverken barmhjertighedens fortælling eller filmsprog, og lader i stedet det hele udfolde sig sådan som det nu vil, stille og roligt, nysgerrigt og uden fordomme.

Præsenteres i samarbejde med Tusind Sole, som er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer Tusind sole én international premierefilm og ét genopdaget historisk værk. Læs mere på www.tusindsole.dk.