TUSIND SOLE præsenterer: Buba + Cheerless

Længde: 93 min.

Tusind sole dedikerer to dage til to generationer i georgisk film: Oplev de utrolige film af Nutsa og Lana Gogoberidze.

Den 28. marts skal det handle om ‘Buba’ (1930) og ‘Cheerless’ (1934), instrueret af Georgiens første kvindelige filmskaber, Nutsa Gogoberidze. I disse film sammenstilles Georgiens enorme bjerglandskaber med fængslende ultra-nærbilleder på måder, det sjældent er set før eller siden.

Filmene undersøger spændingerne mellem ældgamle traditioner og den industrielle modernitet. I ‘Buba’ skildrer Gogoberidze arbejdskulturer højt oppe i det nordlige Georgiens bjerge, mens ‘Cheerless’ undersøger konflikten mellem lokal folklore og moderne udviklingsprojekter i det vestlige Georgiens sumplandskaber.

Nutsa Gogoberidzes karriere varede ikke længe. Begge hendes film blev censureret af sovjetmagten, og i 1937 blev hun deporteret til ti år i arbejdslejr under Stalins politiske udrensninger. Hun vendte hjem i kølvandet på anden verdenskrig, da hendes film for længst var glemt, og hun fik aldrig mulighed for at genoptage sit virke, inden hun døde i 1966, blot 63 år gammel.

Mange årtier senere sker det utænkelige: Nutsa Gogoberidzes to tabte film bliver fundet: ‘Buba’ i 2013 og ‘Cheerless’ i 2018. Takket være Gogoberidzes datter og barnebarn bliver filmene restaureret, og de utrolige billeder af georgiske bjerglandskaber og åbne vidder vækkes til live efter mere end 80 års glemsel.

NB! Den 29. marts præsenterer vi ‘The Waltz on the Petschora’ af Nutsa Gogoberidzes datter, Lana Gogoberidze. Filmen er autobiografisk og foregår i 1930’ernes stalinistiske Georgien. Læs mere på www.tusindsole.dk

Køb billetter

Der er pt. ingen forestillinger på denne film.

Andre film i Gloria

Dracula (2026)

Dracula (2026) – English subtitles

Vises nu
Radu Jude, 170 min.

A flamboyant director is at his wit’s end: he wants to make a film about Dracula…

Læs mere
PRIDE SHORT FILMS 2026

PRIDE SHORT FILMS 2026 – English subtitles

Vises nu
120 min.

Gloria Biograf and Bendix Productions present a LGBTQ+ short film program during…

Læs mere
Donnie Darko

Donnie Darko – Director’s Cut

Premiere: Torsdag 13. august 2026
Richard Kelly, 133 min.

On October 2, 1988, troubled teenager Donnie Darko (Jake Gyllenhaal) encounters…

Læs mere
Alle guds farver

Alle guds farver

Premiere: Fredag 21. august 2026
78 min.

ALLE GUDS FARVER følger Enghave Kirke i København, lokalt kendt som “Queer…

Læs mere

Warning: Undefined array key 0 in /var/www/gloria.dk/public_html/wp-includes/class-wp-query.php on line 3876