- Instrueret af
- Ava DuVernay
- Medvirkende
- Aunjanue Ellis-Taylor
- Jon Bernthal
- Niecy Nash
Fra den Oscar-nominerede filmskaber Ava DuVernay kommer ”Origin”, der som nomineret til Guldløven i Venedig indigneret sætter fokus på opdelingen af mennesket i sociale klasser sat ind i et større historisk perspektiv fra de afrikanske slaver til Indiens kastesystem over den tyske udrulning af nazismen i spørgsmålet, om også denne kan placeres indenfor de gældende rammer. Hertil kommer samfundet af i dag.
Udgangspunktet er den amerikanske journalist Isabel Wilkersons banebrydende værk ”Caste – The Origin of Our Discontents”, der peger frem mod racismen i det moderne USA. Bogen udkom i august 2020 mindre end tre måneder efter en hvid politimands drab på George Ffloyd i Minneapolis under en anholdelse. Filmen begynder med et lignende uhyrligt overgreb og drab, der aldrig burde have fundet sted – på baggrund af en mistænkeliggørelse, der ikke burde ske, nemlig aftenen for den bare 17-årige Treyvon Martins død otte år forinden i februar 2012. I et hvidt kvarter i Florida er han på vej hjem til sin kæreste fra et supermarked, da han overvåges og konfronteres af en 28-årig mand fra et selvbestaltet vagtværn, der ender med at slå ham ihjel. Det er gerningsmandens egen stemme, vi hører på opkaldet til alarmcentralen.
”Origin” fremstår som en udstrakt arm, der når endnu længere end netop DuVernays Oscar-nominerede dokumentarfilm ”13th” fra 2017, der med millimeterpræcision gav et afslørende og vildt foruroligende indblik i det amerikanske fængselssystem og et retsvæsen, hvis afgørelser står i et uhyggeligt skær af racemæssig ulighed. Aldeles beslægtet står forud ”Selma” om Martin Luther Kings kamp for retfærdighed markeret af marchen i Alabama fra Selma til Montgomery i 1965, som hun instruerede tre år forinden; endnu et lod på vægten, der for sit vedkommende bl.a. resulterede i en Oscar-nominering som årets bedste spillefilm.
Køb billetter
Der er pt. ingen forestillinger på denne film.
0 CommentsComment on Facebook